​​Hvad er Integreret Energimedicn og hvad kan det bruges til? 

Antallet tilfælde af uforklarlige sygdomme stiger i verden til det dobbelte eller tredobbelte hvert tiende år. På trods af at der måske ikke er entydige fysiske symptomer på sygdom, er der i dag et stigende antal mennesker, som opsøger deres læge, fordi de ikke føler sig helt raske. De kan mærke, at der er noget galt. Lægen kan tage forskellige prøver, undersøge pulsen og lyden fra vejrtrækningen etc. uden at konstatere nogen direkte tegn på sygdom.
Mange funktionelle lidelser eller autoimmune sygdomme, der inkluderer uspecifikke smerter, kan sagtens være i kroppen, uden at din læge kan gøre ret meget med de midler, han eller hun har til rådighed. 


>>Faktum er, at de fleste sygdomme opstår på et subtilt plan, som energetiske ubalancer (ubalancer på det energimæssige plan), før de kommer i udbrud rent fysisk. Hos lægen kan du i bedste fald få sat et navn på en tilstand, men du vil føle, at du må gå derfra uden at blive oplyst om, hvorfor din specifikke lidelse er opstået og hvad du kan gøre for at blive rask.<< 


Det er her energimedicinen kommer ind i billedet, som et supplement til det som sundhedssystemet kan tilbyde dig. Energimedicinen falder helt indenfor, hvad der kan formidles gennem QiGong. Men QiGong er meget andet end den medicinske tilgang og derfor vælger jeg først og fremmest at undervise i QiGong i alle dens aspekter og i tilknytning til det foretage den praktiske og teoretiske kobling til Energimedicinen. Essensen i Energimedicinen er at rette behandlingen mod energisystemet og ikke mod sygdommen. Der arbejdes udfra den tilgang til ubalancer, lidelser og sygdomme at du er årsagen til din egen forstyrrelse og samtidigt er det dig selv og kun dig selv, der rummer svaret på din egen helbredelse. Din egen autoritet gives ikke over i hænderne på et andet menneske. 

Hua Tuo var en kinesisk læge fra det 2. århundrede, som med stor indsigt og en bevidst visuel observation af mennesker grundlagde "De Fem Dyrs Bevægelser" (Wu Qin Xi). Hans samtidige, som øvede med ham i dette QiGong helsesystem, siges, at være blevet meget gamle. I en alder af 90 år var de stadig vitale, åndsfriske og havde stærke tænder. Han grundlagde dette system på baggrund af sine iagttagelser fra naturen og fra mennesket. Hua Tuo´s klare iagttagelser grænsede til det, vi kalder for energetisk og medicinsk intuition. Hua Tuo havde evnen til at se en sygdom, før den kom i udbrud ved at læse livsenergien i kroppen. Det samme kan du lære.


De fleste mennesker kan læse et andet menneske på et mere intuitivt plan. Det kan være ud fra indikatorer som stemmeføring/ tonefald, øjnenes udstråling og måden at bevæge sig på etc. Ofte foregår dette ubevidst, men det giver os et umiddelbart indtryk af f.eks. en person vi møder for første gang. I Energimedicinen arbejder vi først og fremmest med at udvikle og forfine vores bevidste visuelle observartion. Når vores grundlæggende værktøj først er i orden, kan vi videreudvikle det til det punkt, hvor intuitionen tager over. 


>>Energimedicin og medicinsk intuition er i dag noget, der for alvor er på vej mod et gennembrud i USA, hvor flere læger tilknyttet sundhedssektoren allerede samarbejder med intuitive helsevejledere, når de er på bar bund i en behandlingssituation.<<

Donna Eden, Caroline Myss og den medicinske seer Anthony William er nogle af pioneerene indenfor dette spændende felt.  Ifølge både Caroline, Donna og Anthony vil intuitive helsevejledere i løbet af 20-30 år komme til at spille en langt større rolle indenfor sundhedssektoren verden over. Dette åbner mange muligheder for også at bruge QiGong og QiGong terapi i kombination med Energimedicin indenfor sundhedssektoren i Danmark. Flere læger i private praksis og indenfor psykiatrien og sygehusvæsenet begynder at få øjnene op for de mange muligheder der ligger i QiGong. En af disse læger er radiodoktoren Carsten Vagn Hansen, der indenfor de senere år har været stor foretaler for Energimedicin, som han kalder for "fremtidens medicin".

I vores uddannelsesforløb til QiGong instruktør er vi så visionære og fremsynede, at vi lader udvalgte øvelser indgå for at forfine og udvikle både den visuelle observation og intuitive færdigheder. I takt med at QiGong træningen åbner og frigører livsenergien i kroppen, kan eleven udvikle sin egen evne til at se/ forstå årsagerne bag sygdomme og lidelser. Koblingen er helt oplagt og vi er blandt de første i Europa, som nu kan tilbyde denne unikke uddannelse.

Når vi selv bruger den energetisk og medicinsk intuitive færdighed, giver det os en større forståelse af naturens egen medicin og hvordan vi kan samarbejde med den. Vi støtter os til fem-element-loven, organuret samt livsenergiens transformative faser og meridianlæren i TKM (traditionel kinesisk medicin), fordi systemet er baseret på en præcis videnskabelig erfaring i, hvordan livsenergien opfører sig i relationen til ubalancer og forstyrrelser. Samtidigt er et vist kendskab til og indsigt i chakrasystemet nødvendigt. Det hjælper os altsammen til at sætte det vi observerer ind i en struktureret sammenhæng, der giver mening, så vi ved præcist, hvad der skal til for at balancen kan genoprettes.


Først introduceres eleven for indikatorerne i TKM såsom ansigstkuløren, hudens fugtighed/ farve, udstrålingen i øjnene, stemmeføring, kropsbygning, kropsholdning og måden at bevæge sig på samt tungens udseende - altsammen indikatorer på at der kan være en ubalance. Når eleven mestrer dette fundament af observation, trænes den intuitive færdighed til at fornemme energien og dens informationer. Energi rummer bla. informationer om, hvordan en ubalance er opstået og hvad der skal til for opløse ubalancen på det energetiske plan.

Men der undervises selvfølgeligt også i anatomi. Uden et kendskab til menneskets anatomi kan vi ikke bruge i praksis, det vi ser og mærker på det mere subtile plan. 

Som virksom QiGong-instruktør vil du uundgåeligt støde på personer i dine klasser, der døjer med en lidelse og som er endt i systemets helbredelseskarrusel. Hvis du har udviklet en dybere forståelse for energimedicinen og kan bruge både din visuelle observation samt din intuitive evne til at forstå den energetiske forstyrrelse bag lidelsen, kan du bedre hjælpe, ved at anvise de QiGong øvelser, der skal laves for at bringe krop og sind i balance igen. På den måde står du meget stærkere som instruktør.

Som helhedsorienteret behandling, kan vi i Energimedicinen også inkludere:

> Akupressur

> Åndedrætsøvelser

> Afspændingsterapi

> Meditation

> Vejledning til forandring af kost og livsstil

> Drømmetydning

​> Aromaterapi

​> Intuitiv reading

> Qi-healing

> m.m.

Integreret Energimedicin

​​i relation til QiGong Instruktør Uddannelsen,

undervisning og 1:1 sessioner 

"In every culture and in every medical

tradition before ours, healing was accomplished by moving energy".

Albert Szent-Györgyi - Nobelpris vinder i medicin

QiGong, Zen og Energimedicin​

 v/ L a r s    C h r i s t i a n    S c h m i t h